cropped-10639634_862642190426166_6341569368490895681_n.jpg

Rus-1 Navitas

Velkommen

Til nogle lækre uger – og år!

Velkommen til Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og til 3,5 år spækket med skønne nye bekendtskaber, faglige udfordringer og måske en øl eller to i fredagsbaren efter en spændende lang uge!

Vi er RUS-1 NAVITAS! På første studiedag er det os der kommer til at holde dig i hånden, og i løbet af semesterets første par uger vil vi til vores uimodståelige arrangementer forsøge at forberede dig fagligt, socialt og mentalt til dit kommende studieliv. På disse sider finder du alle relevante info angående vores arrangementer.

Alle øvrige informationer om studiestarten findes på AU’s studieportal:Studieportal for diplomingeniører

 

Mandag d. 30. januar 2017 er startskuddet på din nye tilværelse som ingeniørstuderende, og du vil for første gang møde dine nye studiekammerater som du de næste 3,5 år skal stå side om side med på en fantastisk og udfordrende rejse.
Dagen vil byde på en guidet rundtur på matriklen, møde med diverse undervisere og slutteligt noget  underholdning.

Efter det officielle program byder vi på en drink eller øl.

 

Tirsdag d. 31. januar 2017 er der arrangeret et hyggeligt og afslappet rystesammen-arrangement, og mon ikke det lige er noget for dig og dine nye venner efter en lang dag med forelæsninger og opgaveløsning.

Mødested: Området mellem kantinen og Haddoks.
Tidspunkt: Om eftermiddagen, efter undervisning.

 

Torsdag d. 2. februar 2017 vil vi gerne invitere dig med på den fedeste pub-crawl, hvor det er muligt at lære dine medstuderende bedre at kende.
Mødested: Kantinen i Navitas, Inge Lehmanns gade 10. Der gives besked omkring mødetids-punkt på første studiedag.

 

På rusturen fredag d. 10. februar – søndag d. 12. februar 2016 vil du lære en masse af dine nye medstuderende at kende, og her ikke kun fra din egen linje. Vi mødes kl. 8.15 oppe på skolen, hvor vi derefter tager i bus ud til sletten. Denne tur vil være spækket med faglige og sociale arrangementer, og er uden tvivl introdagenes højdepunkt – ikke en weekend du har lyst til at gå glip af. For at tilmelde dig og betale for rusturen, klik her

Fredagen står på ingeniørdebat, alternativ skattejagt og temafest om aftenen, og lørdagen byder på en debat med ældre studerende, et opgaveløb og om aftenen inviteres der til fest i gallastemning.

Rusturen er en uforglemmelig weekend, der på alle mulige måder kickstarter din studiestart, og giver dig en god grobund for de næste 3,5 år. Tag ikke fejl når vi siger, at der vil blive talt om turen resten af jeres studietid… og tro os – du ønsker ikke at gå glip af den.

 

Skriv et svar